Vor Frelsers Kirke - Korsløkke Sogn


 


Menighedsrådsvalget 2024

Menighedsrådsvalgene i Danmark foregår ved valgforsamlinger den 17. september. At sidde i et menighedsråd er en unik mulighed for at engagere sig i den lokale kirke – og tage ansvar for dens drift og fremtid. Som medlem af et menighedsråd har du mulighed for at bidrage med kompetencer og idéer og være med til at skabe en kirke, der er både relevant og meningsfuld for samfundet.

Bliv en del af folkekirkens demokrati

Du har en vigtig stemme i dialogen om alt fra kirkeliv og aktiviteter til kirkens økonomi og vedligeholdelse.
Som menighedsrådsmedlem repræsenterer du sognets folkekirkemedlemmer og er med til at skabe gode vilkår for kirken i det lokale samfund. Du kan skabe en positiv indflydelse for udvikling af kirken og du vil få mulighed for at lytte til og arbejde sammen med andre medlemmer af menighedsrådet og styrke det fundament, der er så vigtig for kirken.
Skulle du få lyst til – efter at have læst disse linjer – at høre mere om arbejdet i menighedsrådet, så kan du kontakte menighedsrådets formand Carsten Sauer 20 77 11 52.

Du kan også møde op som tilhører ved menighedsrådsmøderne.

Der er menighedsrådsmøde torsdag den 21. marts, torsdag den 18. april og torsdag den 30. maj. Alle møder starter klokken 19.00.

Menighedsrådet



Tilbage til forsiden